Lukkede systemer der forhindrer integrering af nye teknologier

Optimering af mobilitetsstyring forhindres normalt, som følge af inkompatibilitet og manglende kommunikation, mellem forskellige trafikovervågnings- og trafikstyringssystemer. Leverandørerne af de forskellige løsninger, anvender ofte lukkede systemer der forbyder datadeling med konkurrerende systemer. Dette forhindrer normalt også brugerne, i at udvide eksisterende systemer gradvist, for at indarbejde nye teknologier og innovationer på markedet. SWARCO's åbne mobilitetssystem gør det muligt at integrere alle typer datakilder og applikationer med hinanden. Det gør det muligt for brugerne, at indarbejde nye innovationer i deres eksisterende system gradvist, med henblik på optimeret mobilitetsstyring og sikkerhed.

Roden til problemet

I dag anvendes der mere end 1200 systemer i transportindustrien, som oftest hver især har isolerede data og en statisk tilgang. De er sjældent baseret på brugen af åbne systemplatforme, og fungerer typisk som enkeltstående enheder i by- eller parkeringsområder. Dette skyldes den manglende  kompatibilitet mellem disse systemer, og de såkaldte vendor lock-ins, som forhindrer myndighederne i at forvalte mobilitet som en integreret funktion, på tværs af forskellige mobilitetsområder. Det er derfor ikke muligt at få et holistisk overblik over den faktiske trafiksituation. Dette skaber et komplekst arbejdsmiljø for trafikledere, og trafiksystemerne kan ikke følge med udviklingen inden for "Internet Of Things" (IoT). Der skal træffes beslutninger uden adgang til vitale trafikdata, f.eks. antallet af bløde trafikanter i forhold til trafikken, er der køretøjer, der er skyld i trafikpropper på vejene, fordi de ikke kan finde en parkeringsplads, eller kan tunge køretøjer omdirigeres for at undgå områder med tæt trafik? Resultatet er overbelastede motorveje, dårlig luftkvalitet, et øget antal ulykker og en forringelse af livskvaliteten for mange borgere.

Udfordringen

  • Der anvendes i øjeblikket mere end 1200 systemer i transportsektoren.
  • Vejmyndigheder og byer kæmper med statiske systemer, der begrænser forbindelsesmulighederne med andre systemer.
  • Brugerne står over for manglende systemintegration og leverandøruddannelser.
  • Eksisterende løsninger er vanskelige at tilpasse til nye standarder.
  • Der er et stigende behov for åbne platforme.
  • Efterspørgslen efter cybersikkerhedsekspertise og personaleressourcer er konstant stigende.

Hvordan ser fremtiden ud?

  • Økosystemer kræver løsninger på tværs af områder og fra flere leverandører.
  • Data om mobilitet mellem byer og i byer skal forbindes med hinanden og ikke behandles som isolerede emner.
  • Muligheden for at skifte mellem systemer og dele eller få adgang til data er en nødvendighed for at forbedre trafikstrømmene og forbedre trafiksikkerheden.
  • En bedre forståelse af rejsetider og køretøjstyper er afgørende for at reducere overbelastning af motorvejene og risikoen for de rejsende.

SWARCO's løsning

Anvendelsesområde og anvendelse af sofistikeret software:

SWARCO's mobilitetsstyringssystem omfatter trafik både inden og udenfor byens grænse, samt parkeringsstyring. Det anvendes bredt i store og små byer i hele verden. Det er opdelt i MyCity - (software til styring af mobilitet i byerne, der omfatter parkeringsstyring og løsninger, der understøtter trafikoverflytning), MyHighway og MyTunnel (software til styring af mobilitet i byerne med forbindelse til facility management-systemer).

Brug af en åben mobilitetsplatform:

De forskellige softwareværktøjer, som SWARCO's mobilitetssystem bruger til at styre trafikinfrastrukturen, er bygget på en åben platform. Dette gør det muligt at forbinde alle SWARCO-systemer eller systemer fra tredjeparter med hinanden. Den åbne platform integrerer mikro-, makro- og tværgående software og gør det muligt for brugerne at styre mobiliteten på lokalt, nationalt og endda på regionalt niveau. Nye funktioner kan let tilføjes til mobilitetssystemet, når der er behov for det, og nye datakilder af stort set enhver type, kan integreres på sikker vis.

Hvad betyder et åbent system?

Åbent betyder skalerbart:

SWARCO-løsninger letter overgangen til en smart by og muliggør en MaaS-tilgang (mobility-as-a-service) for at opnå et holistisk overblik over mobilitetsstyring. Løsningen giver brugerne mulighed for at arbejde på tværs af områderne med trafikstyring i byer og mellem byer. Den omfatter parkeringsvejledning og integration af opladning af e-køretøjer, registrering af sårbare trafikanter og integration med facility management-systemer i tunneler. Eksisterende systemer kan vokse, udvikle sig og holde trit med ændringerne i mobilitetsteknologien og spiller således en vigtig rolle for at gøre byerne klar til fremtiden.

Åben betyder dataintegration:

SWARCO's åbne softwareplatform er et økosystem af mobilitet, der giver mulighed for dyb integration af alle typer datakilder. Brugerne kan f.eks. forbinde miljødata, trafiksensordata, data fra flydende biler, apps, data fra tredjeparter samt parkeringsdata og meget mere. Desuden er det også muligt at integrere med bilindustrien, dataleverandører til GPS-tjenester, telekommunikation og andre leverandører, der er nødvendige for at opbygge intelligente byer.

Åben betyder tilgængelig:

SWARCO-systemer er browserbaserede og anvender en responsiv brugergrænseflade. Det betyder, at platformen kan tilgås overalt, hvor der er en internetforbindelse og enhver tilgængelig smart enhed. Serviceteknikere modtager øjeblikkelige advarsler om et kritisk nedbrud på deres smartphone og kan få adgang til platformen. Trafikoperatører kan udføre handlinger fra et trafikstyringscenter med flere skærme eller, når de arbejder hjemmefra, ved hjælp af en bærbar computer eller tablet.

Hvordan kan åbne systemer være til gavn i det virkelige liv?

Når der f.eks. finder en stor sportsbegivenhed sted, og byens centrum allerede er overbelastet, registreres dette automatisk af systemet. Der kan foreslås alternative ruter til bilisterne på motorvejen, og der kan tilbydes vejledning til bilisterne for at finde ledige parkeringspladser. Der kan også gives anbefalinger til bilister i byens centrum om at parkere deres bil på det nærmeste parkeringsområde og derefter skifte til en e-scooter for at nå frem til begivenheden i tide - i stedet for at sidde fast i en trafikprop og bidrage yderligere til byens trafikpropper. Systemerne fungerer på en integreret måde med andre systemer og kan optimeres til dynamisk prisjustering for parkering, delte mikromobilitetstjenester, offentlig transport eller vejafgifter.

Derfor betyder åben også, at den kan deles:

Alle systemer er bygget på SWARCO's avancerede og skalérbare platform, og bruger de samme kerne- og infrastrukturfunktioner, som muliggør sikker datadeling mellem forskellige interessanter. Dette omfatter trafikingeniøren, der ønsker at forstå den aktuelle trafiksituation, parkeringsoperatøren, der ønsker at styre indtægter og parkeringsmuligheder i hele byen, miljøafdelingen, der primært har brug for at forstå miljøpåvirkningen af de seneste infrastrukturjusteringer, og borgmesteren, der ønsker en oversigt over alt det ovenstående. SWARCO-systemerne har ikke et enkelt ansigt, men giver hver enkelt bruger mulighed for individuelt at få adgang til de relevante oplysninger i overensstemmelse med de specifikke behov. Det betyder, at de nødvendige data nemt kan deles mellem de forskellige områder, og at trafikstyringsaktiviteterne på motorvejen kan korreleres med det, der rent faktisk foregår i byen.

Og endelig betyder åben også sikker:

SWARCO's cloud-løsning er vært for data på meget sikre cloud-servere, hvor forskellige fallback-lag bruges til at behandle oplysninger. Hvis det primære datasæt svigter, aktiverer platformen straks det andet datasæt på det primære hostingsted. Og i tilfælde af et fuldstændigt nedbrud af denne serverlokation på grund af f.eks. naturkatastrofer, opbevares to kopier af dine data også på et andet sikret backupanlæg.

Desuden sørger SWARCO's dedikerede IT-sikkerhedseksperter for, at platformen og den underliggende infrastruktur overholder de nyeste sikkerhedsprincipper. Der gennemføres regelmæssigt interne penetrationstests for at bekræfte systemets pålidelighed. SWARCO's Tech Ops-team (dvs. teknisk drift) overvåger konstant platformens oppetid og ydeevne, iværksætter de nødvendige foranstaltninger, når der er behov for det, og sikrer, at du modtager support, når det er nødvendigt.

Fleksible prismodeller:

SWARCO's åbne system til mobilitetsstyring, tager højde for innovation gradvist, og tilbydes i en række forskellige prismodeller. Dette omfatter et engangskøb, et modulært abonnement eller en blanding af disse to. Med de fleksible prismodeller, kan kunderne starte i en lille skala og tilføje det, der er nødvendigt - og når der er behov for det. SWARCO-systemer er specielt designet til at udvikle sig, for at kunne håndtere de nyeste teknologier, og skiftende mobilitetsbehov.

Gør dine veje klar til fremtiden:

SWARCO-løsningen til forbedret kompalibilitet mellem systemerne, letter overgangen fra silo-drevet trafikstyring til en intermodal, interaktiv tilgang og også til en "Mobility-as-a-Service"-model (MaaS). Den vil hjælpe brugerne med at udvide, udvikle sig og holde trit med ændringerne inden for mobilitetsteknologi, og spiller således en vigtig rolle for at gøre dine veje klar til fremtiden!

Holistisk mobilitetsstyring til byer

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Har du et ønske om at videreudvikle jeres mobilitetssystem, optimere effektiviteten, fremme bæredygtige transportformer og skabe højere livskvalitet i jeres by? Hvad enten du har behov for at opgradere dine eksisterende installationer, eller skabe en helt ny mobilitetsløsning, så er SWARCO en professionel samarbejdspartner, som vejleder dig gennem hele processen, fra idé til færdig montage.